Hop til side navigation Skip hovednavigation Hop til primær navigation All 3M.com Site Map

Case Studies

Folier til print gør togturen til en visuel rejse

15.11.2013

Copyright Christophe Recoura

Her ses togvognen, før arbejdet med at montere 3M grafikfolie med en gengivelse af glaskonstruktionen på Musée d’Orsay i Paris. © Christophe Recoura

 

Kunst i transit

Den nye ide startede i maj 2012, hvor et af togene på RER-nettets linje C i Paris blev dekoreret overalt med et tema lånt fra slottet og haverne i Versailles.

Ideen blev fulgt op i december, hvor lokomotiverne til et af Frankrigs TGV-højhastighedstog og et TER-regionaltog markerede indvielsen af Louvre-Lens Museet i Nordfrankrig. Togene blev udsmykket med reproduktioner af det berømte maleri af Delacroix “Friheden anfører folket.”

Med inspiration i de to succeser besluttede Musée d'Orsay at føre de rejsende til og fra arbejde i togene i Paris regionen på en tur tilbage til impressionisternes tid.

I partnerskab med de franske jernbaneselskaber SNCF og STIF (Île-de-France transittog) blev interiøret i et tog på J-linjen dekoreret med 3M folier til print i farver, der forbindes med museet og impressionisterne.

Skønhed på den daglige togtur

På turen til og fra arbejde kan pariserne nu hver dag beundre “Sol, morgen” af Camille Pissarro og Claude Monets berømte “Åkander” eller det berømte ur og glaskonstruktionerne på Musée d’Orsay bygningen. På den måde får pariserne togturen forskønnet, og kunsten bringes ud i det offentlige rum.

Der har altid været en forbindelse mellem jernbanerne og impressionismen. J-linjen, der kører mellem Gare Saint-Lazare i Paris og banegården i Vernon kører forbi steder og gennem landskaber, der har inspireret mange af de impressionistiske malere.

Og Musée d’Orsay var oprindelig banegård, inden bygningen blev ombygget til museum. Lige som på togene med motiver fra Versailles og Louvre-Lens er J-linjen tog også monteret med 3M folier til print, der er beskyttet mod graffiti.

 

  Copyright Christophe Recoura

Passagererne i Transilien banens J-linje i forstæderne til Paris kan nyde denne reproduktion af glaskonstruktionen i Musée d’Orsay inde midt i Paris. Det rejsende kunstværk er skabt med 3M grafikfolie, der er modstandsdygtig over for graffiti. © Christophe Recoura

“Kunst i transit” giver fordele på alle fronter - passagererne rejser i behagelige omgivelser, museerne får mulighed for at tiltrække et nyt publikum, og togselskaberne beskytter togene — det er allerede konstateret, at der er mindre hærværk i “togmuseerne.”

Gallery



Tilbage til: