Hop til side navigation Skip hovednavigation Hop til primær navigation All 3M.com Site Map

FAQ

Få besvaret de mest almindelige spørgsmål her.

Hvordan fungerer 3Ms solfilm

3M solfilm er designet til at reducere mængden af ​​solens varme gennem vinduerne ved at øge refleksionen (den øgede refleksion er ikke altid synlig) og reducere mængden af solstrålerne, der når gennem glasset.

De klassiske farvede filmtyper virker ved at de absorberer solens stråler. Farven absorberer solens energi på glasset, og dermed reducerer den direkte transmission ind i rummet. Disse solfilm er ikke så effektive som reflekterende film til at reducere varme.

Reflekterende film er solfilm, der indeholder metaller, som fx aluminium. Disse metalliserede film er designet til at øge solens kraftige stråler ved at reflektere strålerne væk fra glasset. 3M reflekterende solfilm spænder fra moderat til fremragende i solydelse - alt efter hvor meget solenergi, man ønsker at afvise.

Alle 3M solfilm er lavet til at være gennemsigtige og optisk klare. Den ultraviolette beskyttelse er indbygget i de forskellige lag for at give lang levetid til filmen samt give UV-beskyttelse til dit hjem og kontormøbler.

De fleste 3M vinduesfilm er beskyttet med vores slidstærke belægning, der giver lang holdbarhed og sikrer et flot udseende.

Hvordan fungerer 3Ms lavenergifilm?

3Ms nye lavenergifilm fungerer på næsten samme måned som vores traditionelle solfilm, men disse film er bedre til at holde på varmen, når det er koldt udenfor. Den patenterede konstruktion af disse film gør det muligt for metalbelægningen at reflektere mere af den indvendige varmen tilbage i rummet, hvor det er nødvendigt. Dette forbedrer den personlige komfort ved at reducere kolde pletter i nærheden af ​​vinduer, og kan hjælpe med at spare på varmeudgifterne - især i kommercielle bygninger. Disse lavenergifilm er også beskyttet med vores patenterede slidstærke belægning, der giver lang holdbarhed og sikrer et flot udseende.

Hvad er den typiske tilbagebetalingstid for 3M solfilm?

Tilbagebetalingstiden på 3M solfilm er afhængig af forskellige faktorer. Mængden af sollys, glastypen, brændstofpriserne, prisen på solfilmen osv. Men, vores erfaring viser, at tilbagebetalingstiden typisk ligger på mellem 2-5 år - og har dog i helt særlige tilfælde været helt nede på kun 6 måneder. Kontakt os og hør hvor meget I kan spare ved at montere vinduesfilm.

Hvordan monteres vinduesfilm?

3M vinduesfilm monteres af profesionelle montører, der alle har mange års erfaring. Montørerne kan enten være selvstændige montører, der hyres til hver enkelt opgave eller nogle som arbejder fast hos en af vores forhandlere.

Første trin er at forberede vinduet og området omkring til selve monteringen. Der lægges afdækning på gulvet og møbler rykkes væk.

Dernæst skal vinduet vasket grundigt - typisk ad flere omgange, for at sikre, det er helt rent. Så sprøjtes der en tynd sæbevandsopløsning på vinduet samt på bagsiden af vinduesfilmen, hvorefter det monteres på vinduerne. Vandet skrabes ud med et særligt værktøj og kanterne tørres af. Skal vinduesfilmen skæres til i kanterne gøres det med en skarp kniv.

Hvor lang tid taget det for vinduesfilmen at tørre?

Vi angiver en tørretid på omkring 30 dage for at filmen kan tørre og hærde helt. I denne tid kan der sagtens være små vandbobler og et lidt "tåget" udsyn. Det forsvinder dog så snart filmen er tørret. Tørretiden er dog afhængig vejrforholdene og kan derfor godt tage helt op til 45 dage.

Kan jeg selv montere 3M vinduesfilm?

Montering af 3M vinduesfilm skal gøres af erfarne montører eller forhandlere. 3M stiller store krav til samtlige montører og deres færdigheder, før de kan kalde sig 3M certificeret montør. Det er den bedste måde at sikre, at I altid får den bedste montering til alles tilfredshed. 3Ms garantier dækker også kun, hvis monteringen er foretaget af en godkendt montør.

Hvordan rengører jeg vinduer med vinduesfilm?

Efter 30 dage, kan du rense vinduesfilmen med almindelige rengøringsprodukter og en blød, fnugfri klud eller håndklæde. Du kan også bruge en gummiskraber. Rengøringssvampe eller andet, der sliber, kan ridse eller beskadige filmen og bør ikke anvendes.

Hvor længe holder vinduesfilm?

3M vinduesfilm er lavet til at kunne holde i mange år. Den præcise levetid er dog afhængig af hvilken type film, der er monteret, hvilken type glas det er monteret på, vejrforhold osv. Dog holder langt de fleste af vores vinduesfilm længere end garantien.

Hvad dækker garantien på 3M vinduesfilm?

Garantien på 3M vinduesfilm dækker bl.a. hvis filmen begynder at afskalle, boble eller krakelere. Derudover dækker garantien ofte også mod misfarvninger i vinduesfilmen. Skulle et produkt være defekt, vil enten 3M eller en tæt samarbejdspartner udskifte filmen uden omkostninger.

Kan vinduesfilm få glasset til at sprænge?

Monterer man vinduesfilm på sine vinduer øges temparaturen i glasset, hvilket kan forårsage sprængninger pga. termisk stress. Varme, skygge, glastykkelse og indendørstemperaturer kan påvirke glassets styrke - og derfor skal man altid have disse ting med i betragtning, når man skal vælge en løsning til sine vinduer.

Med mere en 40 års erfaring med montering af vinduesfilm på stort set alle slags glas, har 3M oparbejdet en masse erfaring, så vi kan hjælpe med at vælge den helt rigtige løsning for at minimere glassprængninger.

Ødelægger monteringen af vinduesfilm kantforseglingen, når det monteres på ruder med dobbeltlag?

3M vinduesfilm ødelægger ikke kantforseglingen på vinduer med dobbeltlagsglas. Vi har monteret millioner af kvadratmeter vinduesfilm i mange år uden problemer.

Når den anbefalede vinduesfilm monteres på indersiden af et vindue, vil glasset absorbere noget af solvarmen, hvilket vil øge temperaturen i glasset. Noget af denne varme vil øge temperaturen en lille smule i området lige omkring vinduet. Det påvirker lufttrykket med mindre end 3 % og korrekt producerede vinduer kan tåle ændringer i lufttrykket helt op til 22 %.

Risikoen for skader er derfor meget afhængig af den håndværksmæssige kvalitet og den kvalitet af materialer, der er anvendt i produktionen af glasset. Derfor er den bedste måde at undgå skader i kantforseglingen på, at købe gode vinduer fra en kendt og respekteret leverandør med erfaring i at lave termoruder.

Vil vinduesfilm forhindre mine møbler i at falme?

Intet kan stoppe falmning fuldstændig, men vores vinduesfilm er med til at reducere nogle af de væsentlige årsager til falmning, som UV-stråler, skarpt lys og solvarme. Det er med til at forlænge levetiden på dine møbler markant.

Det er svært at sige præcis hvor meget vores vinduesfilm kan forøge levetiden med, da det bl.a. afhænger af den valgte type film osv. Men flere af vores løsninger vil kunne forlænge levetiden på møbler med fx 5 til 10 år.

En tommelfingerregel er, at UV-stråler ca. er 40 % af årsagen til falmning, skarpt lys er ca. 25 % og varme er også 25 %. De sidste 10 % er ting, som fx luftfugtighed, indendørs belysning, farvestabilitet osv.

Mister beskyttelsen mod UV-stråler sin effekt over tid?

I vores vinduesfilm er UV-beskyttelsen bl.a. i limen, som er med til at sikre en lang holdbarhed. Denne løsning betyder, at UV-beskyttelsen bevares gennem hele vinduesfilmens forventede levetid.

Hvordan fungerer 3M sikkerheds- og beskyttelsesfilm?

3M sikkerheds- og beskyttelsesfilm er designet til gøre vinduet sikkert, når glasset smadres, ved at holde ruden samlet i filmen.

Sammenlignet med vores traditionelle solfilm er 3M sikkerheds- og beskyttelsesfilm lavet af tykkere polyester og har fået påført en meget kraftigere lim. Disse sikkerheds- og beskyttelsesfilm er unikke i hele vinduesfilmindustrien, da de er lavet med en særlig polyesterteknologi, der lægger mange tynde lag ovenpå hinanden og dermed sikrer en meget høj brudstyrke. Styrken på beskyttelsesfilmene i Ultra-serien er uden sammenligning de stærkeste sammenlignet med andre film i samme tykkelse.

Er sikkerheds- og beskyttelsesfilm sikre mod orkaner, projektiler og indbrud?

Vores sikkerheds- og beskyttelsesfilm er hverken sikre mod orkaner, projektiler eller indbrud. De er udelukkende designet til at gøre holde ruden samlet i filmen, når ruden smadres.

I forbindelse med smadring af ruder, kan disse film dog have en sikrende og beskyttende effekt. De reducerer risikoen for skader forårsaget af flyvende glasstykker og gør indtrængning gennem vinduespartier noget mere besværligt.

I forbindelse med fx jordskælv eller kraftige storme, kan disse film reducere risikoen for skader forårsaget af flyvende glasstykker og kan forhindre glasset i at falde ud af rammen i huset eller bygningen. Igen kommer det dog an på hvor kraftigt et jordskælv vi snakker om samt glastypen, rammen osv.

3M sikkerheds- og beskyttelsesfilm blev oprindeligt udviklet til at løse internationale problemer og behovet for forbedret sikkerhed og beskyttelse mod terrorhandlinger og bombeangreb. Disse film kan reducere risikoen for alvorlige skader fra flyvende glassplinter forårsaget af eksplosioner. Sikkerheds- og beskyttelsesfilmenes effekt er dog påvirket af eksplosionens kraft, afstanden dertil, vinduernes kvalitet osv.

Sikkerheds- og beskyttelsesfilmene er en effektiv hjælp til at øge sikkerheden i forbindelse med tyverier. Den stærke film holder simpelthen sammen på glasset i vinduesrammen selvom det bliver ramt hårdt af en sten. Stenen flyver måske også igennem ruden, men efterlader kun et lille hul, der gør det svært at komme igennem. Tyven skal derfor træffe en hurtig beslutning - skal tyven forsøge et andet vindue eller et helt nyt sted? Vores sikkerheds- og beskyttelsesfilm kan dog ikke holde folk væk, hvis de vil ind - men de kan i den grad besværliggøre det.

Laver 3M vinduesfilm?

Helt sikkert! Ingen har mere erfaring med vinduesfilm end 3M. 3M fik udstedt det første patent på 3M vinduesfilm i 1966, og i dag er vi den eneste producent, der kan producere vores polyester, lim, metaller og ridsefaste belægninger. Det højner kvalitetskontrollen, da vi selv er med i hele produktionsprocessen. Det, sammen med 3Ms verdensomspændende ry som eksperter, betyder, at du kan være sikker på, at 3M vinduesfilm er sikkert for dine vinduer og sikkert for dig.