Hop til side navigation Skip hovednavigation Hop til primær navigation All 3M.com Site Map

Blå multihuller til alle - 3M Hookit Blue rondel

 3M Hookit Blue rondel

De er nye – de er blå. Meget er sket siden 3M opfandt slibepapiret i 1904 og nu er 3M klar til at tilbyde endnu en rondel med spiralformet hulkonfiguration – denne gang til midtersegmentet, hvilket betyder at det nu for første gang er muligt at anvende multihul teknologien til priser der er til for alle. Den nye serie af rondeller hedder 3M Hookit Blue og de opsigtsvækkende egenskaber er skabt gennem en spiralformet hulkonfiguration, som i samspil med de nye specialdesignede multihulsbagplader skaber markedets bedste støvudsugning.

Omfattende test har vist, at den nye rondel fra 3M sliber væsentligt hurtigere end eksisterende rondeller i midtersegmentet og desuden kan de slibe længere - samtidig med, at den har markedets bedste støvudsugning.

Tre centrale styrker
Der er tre ting der er vigtige, når man skal vælge sliberondel på et autoværksted, nemlig dens evne til at fjerne slibestøv fra arbejdsomgivelserne, holdbarheden og den hastighed, hvormed man kan afslutte slibeprocessen.

Rondellens unikke evne til at fjerne slibestøv kan tilskrives en række teknologiske fremskridt. For det første skaber den unikke spiralteknologi en effektiv hvirvelstrøm, der opsamler støvpartikler og leder dem effektivt væk fra rondellens overflade. Desuden er det større centerhul med til at lede støvet effektivt væk fra overfladen. Endelig vil rondellen i kombination med de nye specialdesignede bagplader med forbedret udsugning forbedre ydeevne op til med 50%.

Hurtig og holdbar
Den anden styrke ved rondellen er, at den er særdeles holdbar, dels fordi dens evne til at lede støvet væk fra rondellen sikrer at den ikke ”pakker” og dels fordi der er anvendt en speciel type resin, der giver bedre vedhæftning af slibemineralerne. En holdbar rondel har desuden den sidegevinst, at man sparer kostbar arbejdstid til rondelskifte.

 

3M Hookit Blue rondel

Bedre finish
Anvendelsen af den mest avancerede slibeteknologi er samtidig til gavn for produktiviteten. Således maksimerer rondellernes spiral hulmønster og de nye specialdesignede bagplader støvudsugningen og sikrer en ensartet ridsedybde ved hver reparation, hvilket skaber et godt grundlag for høj ensartet finish. Desuden betyder den mindre pakning at man slipper for de dybe sliberidser, der forårsager uønskede ”Grisehaler”, som er synlige selv efter at bilen er lakeret.

 

Mindre støv
Det innovative design af det nye multihul-bagpladesortiment gør bagpladerne ideelle til brug sammen med alle 3Ms 150 mm sliberondeller: rondeller med 6 til 15 huller samt Purple+ med multihuller. Bagbladesortimentet, der fås i 5/16 og M8 og både i en standard og i en blød version, sikrer maksimal sikkerhed for brugeren takket være den enestående støvudsugning.

De nye 3M Hookit Blue fås i et bredt udvalg af kornstørrelser fra P80-til P600 og de nye multihul bagplader fås i to hårdheder.

Relevante links

Trizact til mattering

Sprøjtepistol til fylder

Reparation af bil

Purple+ sliberondeller

 

21/06/2013

Tilbage til: Sidste nyt