Løsninger til
Nyheder
Produkt information
Dokumentarkiv
Kundeservice
|
3M Koldkrymp
3M Koldkrymp bidrager til mindre udetid i højspændingsnettet
OTRA samarbejder med en lang række af landets professionelle el-entreprenører. En af disse er DELPRO, som er en landsdækkende el-entreprenør, der arbejder med service, vedligehold og renovering af kabler, luftledninger, stationsanlæg og transformatorer fra 6 kV op til og med 400 kV samt nyanlæg. DELPROs kunder er transmissions- og el-distributionsselskaber, kraftværker og industrikunder med egne elforsyningsanlæg.
Udetid – en kritisk problemstilling for kunderne
Arbejdsleder Johan V. Nissen hos DELPRO fortæller: ”En kritisk situation i forsyningen er ”udetid” – tiden hvor kabler er ude af drift. Udetid kan få konsekvenser for forbrugerne. For vores kunder kan det betyde klager og følgekrav og så indgår udetid grundet haveri som en benchmark-parameter hos Energistyrelsen. Derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at minimere udetiden, og derigennem bidrage til at stabilisere forsyningen, tilfredsstille forbrugerne og vores kunder.”
Integreret feltstyring minimerer lagerhold
På OTRA’s seminar forklarede 3M, at koldkrymp i modsætning til varmekrymp ikke skal opvarmes eller afkøles, at der ikke skal anvendes specialværktøj og at skørterne på 3Ms endeafslutninger er præ-monteret. 3M Koldkrympemodulet har integreret feltstyring, som muliggør brug af en enkelt skrueforbinder til kabeltværsnit fra 400 til 630 mm2 og dermed minimeres lagerhold. Alt i alt er det betydeligt lettere og hurtigere at udføre arbejdet - og ikke mindst at fastholde medarbejdernes kompetencer.
En pålidelig forsyning
Med koldkrymp får forbrugerne en meget pålidelig forsyning. Ved varierende belastning af nettet stiger og falder temperaturen i ledninger og muffer. Da materialerne er forskellige, sammentrækker og udvider de sig også forskelligt. Dette øger risikoen for fugtindtrængning, og dermed øges risikoen for fejl i nettet. 3M Koldkrymp kan dels tåle høj varme (op til 140 grader C) og fungerer i princippet som en kraftig elastik. Derfor tilpasser de sig løbende til udvidelses-forskellene, og eliminerer dermed risikoen for fugtindtrængning forårsaget af varierende belastning i nettet.
Udetid kan koste penge
For nogle områder i Danmark er belastningen i nettet så høj, at det er vanskeligt for distributionsselskaberne at tage et kabel ud af drift, uden at det påvirker forbrugerne. Det er endnu værre hvis en strækning fejler - fx på grund af en fejl i en muffe. I Sverige har man indført, at forbrugerne får en udbetaling, hvis der er udetid – så det kan blive meget dyrt for distributionsselskaberne.
Resultater - reduceret montagetid med 20-30 % og forbedret arbejdsmiljø
Johan fortsætter: ”Resultatet for os er, at vi har reduceret montagetiden med 20-30% og i tillæg får vi et bedre arbejdsmiljø, da vi ikke skal bruge gasbrændere. Mine montører slipper for at stå i de afdunstninger, der kan komme fra den ufuldkommende forbrænding af gasflammen og det opvarmede/brændte gummi. Så man kan sige, at kunder der sammen med os vælger 3M Koldkrymp, kan minimerer deres udetid og i tillæg bidrage til et bedre miljø og arbejdsmiljø for mine montører.”
|
|
|
|