Uddannelse & træning
Sundhedsstyrelsen har fremsat krav om kvalitetsstyring og kvalitetssikring, som alle landets sygehuse skal leve op til. Et af grundlagene for at imødekomme disse krav, og for senere certificering med procesdokumentation, er udvikling og uddannelse af sundhedsvæsenets personale.
Med udgangspunkt i de gældende danske hygiejnestandarder, ønsker 3M at bidrage med undervisning og kompetenceudvikling omkring de procedurer, hvori vore produkter indgår. Ved anvendelse af 3M´s infektionsforebyggende produkter, sikres optimal kvalitet i patientbehandlingen.
3M a/s konsulenter og produktspecialister har autorisation som sygeplejersker og er enten uddannede sårsygeplejersker, eller har operationsteknisk erfaring.
Selve programmet kan opsættes efter jeres ønske og behov. Det kunne f.eks. være et morgenmøde, eftermiddagsseminar, aftenmøde eller et heldagsarrangement - afholdt på hospitalet eller i 3M regi.
