Ofte stillede spørgsmål
Er træstøv farligt?
Træstøv er på Arbejdstilsynets grænseværdiliste og grænseværdien er 2 mg/m3 med en anm. K der betyder, at stoffet er optaget på listen over stoffer der anses for, at være kræftfremkaldende. Kort sagt: Træstøv kan altså udgøre en risiko.
Da stoffet er på kræftlisten anbefales det at anvende maske eller filter i klasse P3 f.eks filtrerende ansigtsmasker: 3M 8833, 3M 8835, 3M 9332 eller halv masker med P3 filtre.
Som alternativ kan turboåndedrætsværn: JupiterTM, DustmasterTM, VersafloTM, AdfloTM - med partikelfilter anvendes.
Hvor lang levetid har mit gas/damp- filter?
Levetiden for et filter vil variere fra arbejdssituation til arbejdssituation. Den afhænger af en række forskellige faktorer bl.a forureningernes art og koncentration, luftmængden, der suges gennem filteret, luftens fugtighed og temperaturen.
I de tilfælde, hvor forureningerne har gode advarselsegenskaber i form af lugt eller smag ved tilstrækkeligt lave koncentrationer, kan man bruge sin lugtesans til at afgøre, hvornår filteret skal skiftes. Det anbefales dog, at man baseret på sine egne erfaringer med denne metode, laver en rutine for filterskift med en passende sikkerhedsmargin, f.eks 25 % indlagt.
Kan man anvende filtre mod organiske dampe til beskyttelse mod isocyanatdampe?
Isocyanater har generelt dårlige advarselsegenskaber i form af lugt eller smag, idet deres lugtgrænser ligger højere end deres grænseværdier. Derfor vil man normalt først kunne erkende, at de trænger gennem et gas/dampfilter, når grænseværdien allerede er overskredet.
Arbejdstilsynet har udgivet særlige regler for arbejde med epoxy- og isocyanatforbindelser. De indebærer, at man skal på et særligt kursus for at måtte arbejde med disse stoffer. Det sikreste vil normalt være, at bruge luftforsynet åndedrætsværn, f.eks. 3M Visionair eller S-200 trykluftforsynet åndedrætsværn. Ved mindre opgaver, vil man dog efter en konkret vurdering af arbejdsituationen, i en række tilfælde godt kunne bruge et filtrerende åndedrætsværn, men der bør så laves en rutine for filterskift.
Hvor længe vil en filtrerende ansigtsmaske mod partikler(støv) kunne bruges?
Støvmasker også kaldet filtrerende ansigtsmasker er godkendte i henhold til nyeste standard EN 149:2001 + A1:2009 og forsynet med et CE mærke . De har påtrykt et NR(not reusable) kan ikke genbruges, eller et R(reusable) kan genbruges. Desuden kan de være mærket med et D (frivillig tilstopningstest med Dolomitstøv).
Masker til genbrug skal kunne rengøres. Støvmasker er beregnet til at beskytte brugeren imod forureninger fra faste(tørre) og væskeformige(våde- ikke fordampelige)partikler og er opdelt i 3 klasser. P1 for laveste og P3 for højeste effektivitet. som foreksempel: FFP3 NR D.
Hvornår bør man bruge ørepropper i stedet for ørekopper?
Ørepropper er mere komfortable, hvis høreværn skal bæres over en længere periode. De kan også lettere bruges sammen med andre personlige værnemidler, f.eks.turboåndedrætsværn. For visse frekvenser kan ørepropper give en større dæmpning end ørekopper. For at finde frem til det bedst egnede høreværn bør der foretages en støjmåling.
Hvilket type maske skal man bruge til beskyttelse mod biludstødning?
Der er ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål, da der normalt vil være både nitrøse gasser og carbonmonooxid i udstødningsgassen. Nitrøse gasser kan kun delvist fjernes, og carbonmonooxid kan ikke fjernes i filtrene.
Den eneste måde at beskytte sig mod alle forureningerne i udstødningsgasser er ved at bruge luftforsynet åndedrætsværn. Denne løsning er ofte ikke praktisk anvendelig, og så må man finde en passende kompromisløsning. En mulighed er 3M 6000 seriens halvmaske med 3M 2128 Filtre. Disse filtre vil fjerne partikler (sod) og fjerne visse sure gasser og organiske dampe fra udstødningsgassen.
Hvornår skal der gennemføres en arbejdspladsvurdering?
Det er en generel forpligtelse for arbejdsgiveren, at der regelmæssigt foretages en arbejdspladsvurdering i virksomheden.
De enkelte arbejdsopgaver og arbejdsarter skal vurderes for at kortlægge risici ved arbejdet, og hvorledes disse imødegås.
Der skal i alle tilfælde foretages en arbejdspladsvurdering, når arbejdsprocesser og indretning af arbejdssteder ændres. Der er således tale om en løbende proces. Det er i den forbindelse vigtigt, at kende forskellen mellem hvad man forstår ved, at noget er farligt, og at noget udgør en risiko.
Farlighed - en egenskab der under bestemte betingelser kan forårsage skade.
Risiko - sandsynligheden for at noget, der er farligt, kommer til i praksis at forårsage en skade.
Et godt eksempel er en flaske med syre, som man har i sit hjem. Syre har i sig selv farlige egenskaber, men risikoen for, at man kan komme til skade med syre, er meget lille, så længe syren forbliver i flasken med låget skruet på, og flasken opbevares i et skab. Står flasken imidlertid på et køkkenbord nær ved kanten og med låget skruet af, er risikoen for, at man kan komme til skade meget større.
I forbindelse med arbejdspladsvurderinger er det derfor nødvendigt at se både på stoffer og materialers farlighed og på, hvordan der arbejdes med dem.:
- Generelt gælder Arbejdsmiljøloven, der pålægger såvel arbejdsgiver som arbejdstager og enkelte andre en række forpligtelser til sikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven er en rammelov, og Arbejdstilsynet har indenfor dens rammer udstedt en række bekendtgørelser, meddelelser, anvisninger m.v., herunder reglerne for arbejde med farlige stoffer og materialer.
- Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har særregler på en række områder. Der er særlige regler vedrørende en række specifikke arbejdsprocessser bl. a. asbestsarbejde, arbejde med kodenummererede produkter og svejsning; specielt i rustfrit stål. Der er også specifikke regler for gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger og anvisninger for, hvordan de kan gennemføres. Meget kort kan arbejdsmiljølovgivningen sammenfattes som, at det er arbejdsgiverens forpligtelse at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og det er de ansattes forpligtelse at medvirke hertil. Derudover har visse andre grupper også et ansver, nemlig leverandører, rådgivere og projekterende.
