Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er det nødvendigt at oplade og aflade batterier helt?
For at sikre maksimal ydeevne af batteriet, er det nødvendigt at op- og aflade det fuldstændigt. Undlader man at følge denne rutine, vil en "hukommelsesfejl" opbygges i batteriet, og dets kapacitet nedsættes.
Problemet kan elimineres ved at bruge den nye 3M Chargemaster Intelligent Batterioplader. Chargemaster har en indbygget funktion, der sørger for en fuldstændig afladning af et delvist brugt batteri inden en ny opladning påbegyndes. På denne måde undgås den omtalte opbygning af en forkert ”hukommelse”.
Er det farligt at arbejde med træ, når der dannes træstøv?
Træstøv er på Arbejdstilsynets grænseværdiliste, og grænseværdien for træstøv er 2 mg/m3. At arbejde med træ, og udsættes man for høje træstøvkoncentrationer gennem længere tid, er medtaget i grænseværdilisten under arbejdsprocesser, der anses for at være kræftfremkaldende. Kort sagt: Træstøv kan altså udgøre en risiko.
På grund af, at grænseværdien for træstøv er under 5 mg/m3 , skal man i henhold til AT-meddelelse 4.09.1 om åndedrætsværn som minimum anvende maske med partikelfilter i klasse P2, f.eks. 3M 8822 eller 9322 filtrerende ansigtsmasker (sikkerhedsmasker). Alternative, muligheder for valg af åndedrætsværn er: 3M Dustmaster, Airstream eller Airlite, som udover at give støvbeskyttelse, også beskytter øjne og hoved afhængigt af den valgte model.
Hvor lang levetid har mit gas/damp- filter?
Levetiden for et filter vil variere fra arbejdssituation til arbejdssituation. Den afhænger af en række forskellige faktorer bl.a forureningernes art og koncentration, luftmængden, der suges gennem filteret, luftens fugtighed og temperaturen.
I de tilfælde, hvor forureningerne har gode advarselsegenskaber i form af lugt eller smag ved tilstrækkeligt lave koncentrationer, kan man bruge sin lugtesans til at afgøre, hvornår filteret skal skiftes. Det anbefales dog, at man baseret på sine egne erfaringer med denne metode, laver en rutine for filterskift med en passende sikkerhedsmargin, f.eks 25 % indlagt.
Kan man anvende filtre mod organiske dampe til beskyttelse mod isocyanatdampe?
Isocyanater har generelt dårlige advarselsegenskaber i form af lugt eller smag, idet deres lugtgrænser ligger højere end deres grænseværdier. Derfor vil man normalt først kunne erkende, at de trænger gennem et gas/dampfilter, når grænseværdien allerede er overskredet.
Arbejdstilsynet har udgivet særlige regler for arbejde med epoxy- og isocyanatforbindelser. De indebærer, at man skal på et særligt kursus for at måtte arbejde med disse stoffer. Det sikreste vil normalt være, at bruge luftforsynet åndedrætsværn, f.eks. 3M Visionair eller S-200 trykluftforsynet åndedrætsværn. Ved mindre opgaver, vil man dog efter en konkret vurdering af arbejdsituationen, i en række tilfælde godt kunne bruge et filtrerende åndedrætsværn, men der bør så laves en rutine for filterskift.
Hvor længe vil en filtrerende ansigtsmaske mod partikler(støv) kunne bruges?
Filtrerende ansigtsmasker mod partikler testes i henhold til EN149, og er normalt til éngangsbrug. Den effektive brugstid afhænger af flere faktorer
- Støvkoncentrationen
- Brugerens luftforbrug
- Varme
- Fugtindhold i luften
- Hygiejniske faktorer
Disse faktorer varierer fra arbejdssted til arbejdssted. For eksempel: Arbejder man under forhold med meget støv, varme eller fugtighed, kan det være nødvendigt at skifte masken efter kortere tid, end hvis man arbejder under mindre belastende forhold.
Er 3M Dustmaster, Breathe Easy plus og Airstream alle luftforsynede åndedrætsværn?
Nej, alle de nævnte udstyr er turboudstyr, der renser den omgivende luft ved hjælp af filtre. De er altså filtrerende åndedrætsværn; ikke luftforsynede åndedrætsværn, der forsyner brugeren med ren erstatningsluft. Disse turboudstyr baserer sig på rensning af den omgivende luft ved hjælp af filtre, og vil derfor stadig være afhængige af, om der er tilstrækkeligt med oxygen i den omgivende luft og af, at filtrene er i stand til at fjerne alle de forureninger, der forekommer. 3M Visionair derimod er et åndedrætsværn, der får tilført ren trykluft fra en ekstern kilde. Dette udstyr isolerer derfor brugeren fra den omgivende luft.
Hvornår bør man bruge ørepropper i stedet for ørekopper?
Ørepropper er mere komfortable, hvis høreværn skal bæres over en længere periode. De kan også lettere bruges sammen med andre personlige værnemidler, f.eks.turboåndedrætsværn. For visse frekvenser kan ørepropper give en større dæmpning end ørekopper. For at finde frem til det bedst egnede høreværn bør der foretages en støjmåling.
Hvilket type maske skal man bruge til beskyttelse mod biludstødning?
Der er ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål, da der normalt vil være både nitrøse gasser og carbonmonooxid i udstødningsgassen. Nitrøse gasser kan kun delvist fjernes, og carbonmonooxid kan ikke fjernes i filtrene.
Den eneste måde at beskytte sig mod alle forureningerne i udstødningsgasser er ved at bruge luftforsynet åndedrætsværn. Denne løsning er ofte ikke praktisk anvendelig, og så må man finde en passende kompromisløsning. En mulighed er 3M 6000 seriens halvmaske med 3M 2128 Filtre. Disse filtre vil fjerne partikler (sod) og fjerne visse sure gasser og organiske dampe fra udstødningsgassen.
Hvorfor kan jeg ikke ombytte min Optrel svejseskærm i en Dustmaster DM16/DM167 eller Breathe Easy BE16/BE167?
Både Dustmaster og Breathe Easy udstyrene er testede og godkendte som hele samlede systemer og ikke som de enkeltdele, de består af. Hvis man ombytter en Optrel Solarmatic Comfort svejseskærm i en Dustmaster eller Breathe Easy, vil man ikke længere have et system, som er godkendt.
Hvornår skal der gennemføres en arbejdspladsvurdering?
Det er en generel forpligtelse for arbejdsgiveren, at der regelmæssigt foretages en arbejdspladsvurdering i virksomheden.
De enkelte arbejdsopgaver og arbejdsarter skal vurderes for at kortlægge risici ved arbejdet, og hvorledes disse imødegås.
Der skal i alle tilfælde foretages en arbejdspladsvurdering, når arbejdsprocesser og indretning af arbejdssteder ændres. Der er således tale om en løbende proces. Det er i den forbindelse vigtigt, at kende forskellen mellem hvad man forstår ved, at noget er farligt, og at noget udgør en risiko.
Farlighed - en egenskab der under bestemte betingelser kan forårsage skade.
Risiko - sandsynligheden for at noget, der er farligt, kommer til i praksis at forårsage en skade.
Et godt eksempel er en flaske med syre, som man har i sit hjem. Syre har i sig selv farlige egenskaber, men risikoen for, at man kan komme til skade med syre, er meget lille, så længe syren forbliver i flasken med låget skruet på, og flasken opbevares i et skab. Står flasken imidlertid på et køkkenbord nær ved kanten og med låget skruet af, er risikoen for, at man kan komme til skade meget større.
I forbindelse med arbejdspladsvurderinger er det derfor nødvendigt at se både på stoffer og materialers farlighed og på, hvordan der arbejdes med dem.:
- Generelt gælder Arbejdsmiljøloven, der pålægger såvel arbejdsgiver som arbejdstager og enkelte andre en række forpligtelser til sikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven er en rammelov, og Arbejdstilsynet har indenfor dens rammer udstedt en række bekendtgørelser, meddelelser, anvisninger m.v., herunder reglerne for arbejde med farlige stoffer og materialer.
- Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har særregler på en række områder. Der er særlige regler vedrørende en række specifikke arbejdsprocessser bl. a. asbestsarbejde, arbejde med kodenummererede produkter og svejsning; specielt i rustfrit stål. Der er også specifikke regler for gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger og anvisninger for, hvordan de kan gennemføres. Meget kort kan arbejdsmiljølovgivningen sammenfattes som, at det er arbejdsgiverens forpligtelse at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og det er de ansattes forpligtelse at medvirke hertil. Derudover har visse andre grupper også et ansver, nemlig leverandører, rådgivere og projekterende.