Hop til side navigation Skip hovednavigation Hop til primær navigation

Test af masketilpasning


 Training Fit Test image

Fit-testning er en metode til at sikre, at et åndedrætsværn fra begyndelsen bliver påsat, så det har en god tilpasning til ansigtet. En dårlig beskyttelse skyldes oftest, at åndedrætsværnets tilpasning og dermed tætning til ansigtet er dårlig.

Det anbefales at fit-teste alle brugere for at sikre, at de opnår det ønskede beskyttelsesniveau. Fit-testning er desuden et godt middel til at synliggøre betydningen af korrekt tilpasning hver dag.



3M’s FT-10 og FT-30 kvalitative Fit-Test udstyr er beregnet til at efterprøve tætningen af alle masker med partikelfilter eller med gasfiltre med partikelfiltre foran (kombinerede filtre), hvor brugeren selv suger luften gennem filteret.

En Fit-test kan hensigtsmæssigt foretages første gang i forbindelse med en træning i brug af åndedrætsværn, når en ny type åndedrætsværn præsenteres for brugerne. Testen gentages normalt kun, hvis brugerens ansigt ændres f.eks. ved vægtændringer, eller i andre særlige tilfælde, hvis der opstår problemer med ,at en maske virker utæt.

FT-10- og FT-30- udstyrene anvendes på samme måde, men testopløsningerne er forskellige. FT-10- udstyret bruger en opløsning af et sødemiddel. FT-30- udstyret bruger en opløsning af et bittert smagsstof, da visse personer ikke kan smage den søde opløsning.

Det er stadig vigtigt, at brugerne selv foretager en almindelig overtryks- eller undertryksprøve, hver gang de tager masken på. (Følg vejledningen i den tilhørende brugsanvisning).

Hvis brugeren ikke kan opnå en tilfredsstillende tætning af masken, skal den sikkerhedsansvarlige kontaktes, og brug af et alternativt åndedrætsværn skal overvejes.

FT-10/30
Udstyrene består af:

  • Fit-Test- instruktionsbog
  • Hætte- og kravesæt
  • Forstøvere
  • Sensitivitetsopløsning
  • Fit-Test- opløsning
    (Saccharin- eller Bittrexopløsninger )